Del din kærlighed og få 10 gange igen

GastroWeek på Restaurant ET

Sponsoreret // Inviteret af GastroWeek

 

I går var min veninde Cecilie og jeg ude at spise sammen med GastroWeek.

Vi var på Restaurant ET, og det var virkelig lækkert!

Det skal lige fortælles at det her indlæg er IKKE et indlæg jeg har skrevet fordi jeg SKULLE.

Men fordi jeg faktisk har lyst til at dele hele den oplevelse vi fik og selvfølgelig billeder af den helt vildt lækre mad!

 

Inden vi kommer derind, er vi allerede i gang med at vende hele verdenssituationen og får derfor ikke lige forventningsafstemt hele situationen. Noget man normalt gør, i hvertfald når man er lidt af en mad elsker som os.

Så det ender faktisk med at vi bliver helt overfuset da vi kommer ind,

og i denne sammenhæng mener jeg overfuset som i virkelig godt.

Da vi træder ind af døren stopper vores samtale helt automatisk.

Stemningen bliver en helt anden.

Der er roligt. Balanceret. Venligt.

Og vi når ikke andet end at vente i nogle få sekunder før en tjener allerede står klar til at tage imod os.

Det skal lige siges at vi begge har været i restaurationsbrancen i flere år, Cecilie i 8 og jeg i 12 år.

Både som tjener og bartender, nogle ret repræsenterede steder.

Så når vi er ude at spise, så er forventningerne altid liiiige en tand højere end normalen.

Vi ser alle fejl. Man kan nok se det som en lille arbejdsskade.

Selvom jeg tror at det er noget man gør i alle fag?

Nå, men tilbage til den rolige og balancere indgang.

Tjeneren som tager imod os, er ham som er ved os det meste af aftenen.

Der er faktisk 3 forskellige som kommer ned til vores bord, men ham her fik lige en ekstra plads i vores hjerte fordi han var den første vi mødte. Han vidste hvad han lavede. Havde styr på sine ting og det bedste af alt, så var han helt nede på jorden.

Noget jeg er kæmpe fan af.

Elsker at tage ud at spise.

Elsker at spise det man vil sætte i kategorien fint, engang imellem.

Og hvis tjenerne kan få fjernet denne akavet stram i betrækket – stemning væk fra hele situationen.

Så er jeg solgt.

Noget som han klarede til UG.

 

Vi startede ud med en cocktail, Cecilie fik en appelsin cocktail mens jeg fik en Whiskey Sour.

Mit bartender hjerte var glad!

.. og det blev endnu gladere da der kom helt frisk nybagt brød på bordet.

Lige til min jeg-kan-ikke-tåle-gluten-mave.

Men altså det er kun fredag en dag i ugen ikke? ?

Nu til nok det vigtigste på dagen.

Mad.

Jeg var så sulten!

Så kunne ikke andet end lave min, jeg kalder den – Happy-food-dance.

Den minder lidt om denne.

Da maden kom på bordet!

 

Menuen: GastroWeek på Restaurant ET

Forretten bestod af:

?Salat? af nyrøget torsk med capers, 2 slags beder, sprød malt og brøndkarse.?

forret-restaurant-et

Forretten havde en perfekt balance mellem sprød, blød og knasende.

Hovedret bestod af:

Grillet langtidstilberedt kalv med sauce Supreme, peberrod, æble, knoldselleri og sprøde kartofler med trøffel.??

Kødet var så mørt at det faldt helt fra hinanden når gaflen kom i. Det var en total vinder i min mund og mine smagsløg dansede.

Desserten bestod af:

Skovbær ?Calypso? med hvid chokolade, kompot, karamel og sorbet med yoghurt og bær.??

dessert

På det tidspunkt hvor den her dessert kommer på bordet, var jeg faktisk allerede mæt.

Men har man ikke altid lige plads til en dessert?

Den havde en helt utrolig cremet sød bund med en syrlig balance på toppen ved hjælp af sorbet og bær kompot.

Perfekt måde at slutte vores aften på.

Maden var så flot præsenteret!

Jeg hørte engang en sige at 20% af smagsindtrykket kommer fra smagen som rammer tungen. Mens de resterende 80% kommer smagsindtrykket fra synet.

 

Selvom at jeg i år er blevet inviteret af GastroWeek er jeg ikke et sekund i tvivl om at jeg skal afsted igen næste år.

Hvis det kunne have din interesse så kan du se alle de fine restauranter, som har været med i år på GastroWeeks hjemmeside lige her

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Del din kærlighed og få 10 gange igen